I dette billede udforsker jeg følelser, som både er, og rækker ud over det dramatiske. Ømhed og nærhed er centrale elementer – den tætte interaktion mellem mor og barn skaber en følelse af kærlighed og forbindelse, som stikker ur-dybt.

Værket rummer en sårbarhed. Den bløde, næsten gennemsigtige sløring forstærker en følelse af skrøbelighed, som om øjeblikket er flygtigt eller delikat. Det kan afspejle en indre sårbarhed hos personerne og understrege relationens fine balance.

Med multieksponeringerne inviteres der til en refleksion over tidens gang og forgængelighed. Den spøgelsesagtige effekt antyder et element af hukommelse, noget der enten har været eller er ved at forsvinde. Det skaber en fornemmelse af nostalgi og længsel – et øjeblik, der aldrig kan fastholdes helt.