Værket handler om de spor der opstår i os.

Desuagtet om de kommer af de stød der bydes på i al almindelighed, selvhævdelse, overgreb, ubetæksomhed’er, katastrofer…

Her er vi på mange måder som et stykke papir, som bliver krøllet. Bagefter kan man glatte nok så meget ud, sige undskyld og om forladelse, men der er spor.

Klart er det at det ikke er muligt at undgå at der kommer spor, det er en del af det som former os og et liv helt uden vil nok være meget monotomt.

Det siges at ‘det som ikke slår dig ihjel, det gør dig stærkere’ – måske!
Man får en mulighed for at lærer om sine styrker og svagheder, og kan efterfølgende navigerer herudfra, men især de ‘store og dybe’ spor, de er der.