Ernst Laursen
Language:
Jeg vi at de som oplever mine værker, at de får noget til hovedet, hjertet og maven. Det driver mig i mit arbejde med enten at stå med et budskab eller et motiv uden et narrativ. At få de to elementer til at mødes på en måde så der for beskuere er noget at hente for hjernen eller hjertet, noget som øjet kan lide at se og gå på opdagelse i.
En proces som kan være både langtrukken og ukomfortabel i at skabe ballancer og forstå mangler og u-ballancer. Som ender i en ro og glæde over at nu giver det mening, nu ballancer det.
Vi har alle vores rejser.
Min startede som en følsom lille fyr, der lærte, at følelser ikke var så vigtige. Den lille gut blev større og blev fotograf (hestesports-, presse-, reklamefotograf). Senere valgte jeg at blive kandidat på CBS, og så gik tiden ellers flittigt i IT-branchen i mange år.
Min fotografiske baggrund gør, at mit domæne er fotografiet, også selvom jeg skaber værker som fremstår som malet. På sigt kan jeg ikke afvise, at min nysgerrighed trækker mig i retning af penslerne, men for nærværende er denne rejse ikke begyndt.
Jeg har altid reflekteret meget over det jeg oplevede, ikke for hvordan jeg havde det med det, men for hvordan jeg blev bedre og bedre. Så jeg arbejdede flittigt og blev både bedre og til sidst også god til mit arbejde.
Paradigmeskiftet til at interessere mig for hvordan jeg har det, er grundlaget for at lade kunstfotografiet fylde mit liv. Dette både fordi jeg syntes det er en spændende disciplin og fordi jeg har noget, jeg gerne vil fortælle. Noget er erfaringer, jeg har gjort mig, og noget andet er, hvordan verden opleves gennem mit subjekt.
Den reflekterende del af min personlighed skinner igennem alle mine værker, ved at der altid er tanker bag, og at der altid er ekstra godbidder til det øje som giver sig tid til at undersøge værket.
Mit kunstfotografi tog sin nysgerrige begyndelse under min camino i 2018, via de billeder, jeg tog af mine medpilgrimme. Efterfølgende bearbejdede jeg billederne i forhold til, hvordan jeg oplevede pilgrimmens rejser. Dette symboliseret via sky symboler som engle, heste og kaniner, referencer til Goyas dæmoner og Michelangelos Adams skabelse, mm.
Det var en kreativ rejse, der udover det personlige handlede om en leg med en, for mig ny, fortælleform. En form, der siden har vist sig at være udfordrende at formidle, da den kræver lidt af beskuerens opmærksomhed og ikke lader sig forløse på et øjeblik. Derfor er der på min hjemmeside og i mine kataloger præsenteret detaljer fra værkerne.
I dag er portrætterne at se i serien “Camino portrætter“.
Serien ”Bevægelser” er på samme tid refleksioner og billeder fra caminolivet, plus 40 år på arbejdsmarkedet, en gryende drøm om kunstfotografiet – det begyndende.
Fælles for billederne i serien ”Bevægelser” er blandt andet de hule silhuetter, som personificerer situationerne. Formatet er valgt, fordi det giver beskueren mulighed for at ’putte sig selv’ i situationen, samtidig med at det kan læses både som vores kødelige og situationernes forgængelighed, samt gentagelsernes natur. Her peger bla. værkerne ”Eftertanke” og ”Break out” i retning af caminolivet, hvor man giver sig en pause, tænker tankerne til ende, lader bevidstheden tømme sig og venter på, hvad der dukker op, men så absolut noget sundt at gøre til en del af sin hverdag.
Helt konkret startede eftersøgningen efter de hule silhuetter til værket ”Eftertanke”. Det hænger meget stort og meget mennesketomt i min spisestue. Processen har været omkring skygger, fødder, spor og slutteligt forskellige varianter over hule silhuetter, før det fik sit liv.
Mens værker som ”Bevidsthed”, ”Vidste det”, ”Slag” og ”Det som sker” har deres primære ophav i det pulserende arbejdsliv. Hvor sidstnævnte tager afsæt i, at vi kan have en besluttet retning og værdier, men at vi ikke kan styre alt. Det kunne fx være ”Slag”, som kommer indover. Selve værket ”Slag” tager afsæt i tanker og erfaringer over, hvordan disse slag håndteres, hvor man nogle gange går upåvirket videre, mens de andre gange kan opleves utroligt tungt. Dette taler indtil værket ”Vidste det”, som handler om den efterfølgende retrospektive lærdom.
Værkerne ”Begyndelser”, ”Energi” og ”Drømme” taler både ind i mit projektleder-arbejdsliv, men nok så meget ind i at beslutte sig for at gå ind i noget nyt, altså at jeg på daværende tidspunkt var ved at finde ro i tanken og drømmen om at prøve kræfter med kunstfotografiet.
Under arbejdet med serien ”Bevægelser” havde jeg en række temaer og refleksioner, som ikke passede ind i seriens format. De har fået deres liv i serien ”Refleksioner”. ”Refleksioner” er en sort-hvid serie med et meget enkelt og højt lys, forfra. Fokus for kompositionen er det fortællende objekt, som holdes frem mod beskueren. Alt gjort meget enkelt.
Emnerne for serien er personlige refleksioner, hvor jeg for nogles vedkommende vil udfordre den gængse og populære fortælling, fx ”Nu’et”. Her tales der om, at man altid skal være til stede i nu’et. Jeg mener, at vi så vidt det overhovedet er muligt, skal være til stede og opmærksomme på det, vi foretager os. Selvfølgelig skal vi leve i nu’et, men hvis vi ikke også lever i fremtiden, har vi ingen drømme og retning. Tilsvarende, hvis vi ikke opholder os i vores fortid, så fortrænger vi historien, glæden og afskærer os for læring.
Dette taler på sin vis til værket ”Gentagelser”, hvor pendulet får kraft til sine udsving ved en oplevet utilpashed. Dette udløser, at vi gør noget, og pendulet mister sin yderpunktenergi og svinger tilbage, men fortsætter igennem ‘balancepunktet’ og videre til en ny yderlighed, hvorved vi kun oplever og er i balance i et forsvindende kort øjeblik.
Serien ”Agape” peger tilbage på caminoerne i den forstand, at jeg her for første gang hørte om begrebet agape, som har en lang historie bag sig. I dag bruges det generelt til at beskrive en form for ubetinget og selvopofrende kærlighed, der er baseret på velvilje og altruisme, og altså en relation uden sex.
I serien ”Agape” arbejder jeg videre med de hule silhuetter, blot mere detaljeret for at få agape relationen med. Baggrundene består af mange elementer, komponeret på forskellig vis, så øjet får mulighed for at vandre mellem det konkrete og det abstrakte.
Her undersøger jeg begrebet ‘Agape’ i forhold til forældre-barn-relationen og lidt kækt ungemenneskers agape-relation i værket ”Agape stunder”.
Slutteligt er der en gruppe af “Soloværker“, hvor det mest tidsaktuelle er ”Lyset fortrænger mørket”, som samtidsaktuelt knytter sig til værket ”Spor” fra serien ”Refleksioner”. Deres link kunne man kalde Håb. Efter en historisk fredelig periode i Europa har tingene ændret sig, og desværre ikke til det mere fredelige eller trygge.
”Lyset fortrænger mørket” er skabt i bevidstheden om denne kontekst; at vi må huske, at det har været rigtigt slemt mange gange før, og at det gode har fået overtaget tidligere.
”Spor” handler om, at den måde, vi behandler hinanden på, sætter spor i vores fremtidige relationer. Uanset hvor mange og fuldendte undskyldninger der fremsættes, vil der altid være et aftryk, et spor.
Præsentation
Det betyder meget for mig hvordan mine værker præsenterer sig, da dette er det sidste kritiske led, ud af en lang proces, inden værket og dets budskab møder beskueren.
Jeg printer mine værker på kraftigt bomuldsfibrepapir af meget høj kvalitet fra Hahnemühle, som bedst beskrives og opleves som kraftigt akvarelpapir.
Jeg oplever, at dette giver værkerne et liv, som jeg ikke finder i det lidt hårdere udtryk på klassisk fotopapir. Processen frem mod det endelige resultat er særlig på denne type papir, da farverne tager 2-3 dage om at falde helt på plads, hvilket gør, at forløbet let tager nogle uger. Til sidst river jeg kanterne på papiret, hvilket giver helheden et mere organisk udtryk.
Jeg foretrækker indramninger, der ‘serverer’ og rækker værket ud imod beskueren. Derfor monterer jeg mine værker svævende over baggrunden, som udgangspunkt monteret i en sortbejdset egetræsramme. Dette skaber en god ro og afgrænsning omkring værket, så det ikke skal konkurrere med omgivelserne.
Bedste hilsner
Ernst
Kontakt mig på: