Camino kortspillerne
Sprog, Language, Langue, Мова, 言語
Language:
.
Andre billeder i denne serie
Relaterede Camino serier
Historien om værket
Dette billede er fra 2015, taget på en cafe kort før Vega de Valcarce. Jeg vandrede i en lang smal bjergdal, det var varmt, og jeg var ør.
Da jeg så cafeen, gik jeg ind for at komme tilbage til bevidstheden med en kølig cola eller to. Mens jeg returnerede til verden, sad jeg og så på denne lille gruppe kortspillere, som helt sikkert havde siddet der længe og mange gange. På mest mulig diskret vis fik jeg fanget et par øjeblikke med telefonen.
Den skarpe beskuer har muligvis bemærket, at en person har tre hænder, en anden optræder tre gange, mens en tredje har to hoveder. Det kommer sig af, at jeg tog det bedste fra forskellige billeder og stykkede sammen til ét billede.
Med til historien hører, at jeg i April 2022 gik forbi cafeen og havde billedet med i rygsækken. Selvfølgelig var cafeen mandagslukket. Det viste sig, at datteren til den tidligere ejer af cafeen boede oven på cafeen. Hun var selvsagt overrasket over, at en fremmed bankede på døren og gav hende et billede fra cafeen – med familie og bysbørn på.