Language:

.

Værket handler om at ofte, når noget går galt, og skuffelse og vrede har lagt sig, så rejser erkendelsen sig, man ‘viste det jo godt…’

Der havde været advarsler, og de var blevet negligeret. Man var måske var man for opsat på at nå målet, og varslerne sagde måske noget andet end man ønskede at hører. Man var ikke nærværende nok til at modtage signalerne, eller nærværende nok til at forstå dem.

Måske var det i virkeligheden en af de fejl, som gør at man oplever at gå frem til den samme start, flere gange. En af de fejl, som gør at vennerne siger, “Nå ja, det er jo bare sådan du er”, i deres kærlige dril og tale…